Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Blog

Juli 2020​

Velkommen til Bækkensmerter.dk’s nye blog.

​Vi vil fremover invitere gæsteskribenter til at skrive på vores blog – det kan være forskelligt indenfor området sundhed, smerter, kost, træning, og ikke mindst problematikker med bækken og hofter.

Hvis du sidder med god viden, du gerne vil dele med andre og ønsker at blive gæsteskribent, er du velkommen til at skrive til mig på info@baekkensmerter.dk.

God læselyst

Lene Pilegaard

Redaktør af hjemmesiden​

Juli 2020

Bækkenløsning

​I denne artikel får du forståelse af, hvad bækkenløsning er, og hvordan du kan forholde dig til diagnosen. Samtidig er der en masser myter om bækkenløsning, som jeg vil prøve at afmystificere. 

​Skrevet af Jens Gram, Aarhus Osteopati.

Hvem er jeg?

Mit navn er Jens Gram, jeg er fysioterapeut og osteopat, og derudover interesserer jeg mig for funktionel medicin, hvilket er en måde at forbedre kroppens funktioner med kost og kosttilskud. Jeg er tidligere personlig træner og kostvejleder, inden jeg gik inden for behandler verdenen.

Jeg beskæftiger mig med alt fra sportsskader, til hormonelle problemer, tarmproblemer, og jeg har specialiseret mig i gener vedrørende bækkenet og kvinders sundhed.

Jeg ser derfor rigtig mange patienter med bækkenproblemer og især kvinder, der har problemer under og efter graviditet, eller smerter fra f.eks. endomitriose og lignende. Jeg underviser på jordemoderskolen i Esbjerg i graviditetssmerter og gener efter fødsel, som f.eks. inkontinens.

Hvad er bækkenløsning?

Ordet bækkenløsning hentyder til den løsning, der sker af ligamenterne (ledbånd) under graviditeten, dog er det ikke en direkte diagnose, hvor man kan måle, der er noget galt, men mere et smertesyndrom (altså et term), man bruger til gravide, der har ondt under graviditeten. Selve diagnosen siger ikke noget om, hvorfor du har ondt og betyder ikke, der er noget galt med dit bækken.

Læs mere om bækkenløsning her

Se video om bækkenløsning her

Forklaring på bækkenrelaterede smerter

​Bækkenets led er primært holdt og stabiliseret af ledbånd. Vi har ikke nogen direkte lednære muskler til at stabilisere leddet, som mange andre led i kroppen har. Årsagen til dette er, at bækkenet skal kunne udvide sig for at gøre en graviditet og fødsel muligt, og det kan det fordi særlige hormoner i kroppen har indflydelse på, hvor elastiske ledbånd skal være.

​Under graviditeten stiger mængden af disse hormoner; det er især relaxin, men også lidt progesteron. Relaxin topper allerede i uge 14, hvor bækkenets ledbånd derfor bliver mere elastiske (løsere) for at bækkenet kan udvide sig til fosteret i livmoderen,  samt for at give plads til selve fødslen.

Dette sker og skal ske ved alle kvinder og er en hel naturlig tilstand - dog er der en del kvinder, der oplever smerter.

  • 50 % oplever lettere ryggener
  • 20 % oplever smerter ved normale hverdags gøremål
  • ​5 % oplever det vi kalder bækkenløsning - som hentyder til smerter, fordi bækkenet har løsnet sig.

For at få diagnosen bækkenløsning, skal man opleve smerter i alle bækkenets led, da alle ledbåndene vil være ”løse” - altså smerter i både kønsben og begge SI-led (sacroilicaled).

Der er ikke evidens for at hormoner og løsheden i bækkenet, er det der i sig selv gør, at man har smerter: Ingen studier har entydigt kunne vise, at de kvinder, der har øget relaxin under graviditeten, er dem der primært oplever tendens til øgede smerter.

Faktisk er løsningen af bækkenligamenterne en normal proces, der sker for alle kvinder og skal ske for alle kvinder for at klargøre kroppen til fødsel.​

Hvem rammes af smertefuld bækkenløsning og hvad er risikofaktorerne?

​Under graviditeten sker der store ændringer i kroppen.

  • ​Holdningen ændrer sig for at kompensere for den øgede vægt og størrelse af maven fortil. Dette gør at svajet i lænden bliver øget og rundingen i brystryggen bliver større.
  • ​Vægten ændrer sig og kroppen skal bære rundt på ekstra kilo.
  • ​Livmoderen udvider sig, dette giver et øget stræk på ligamenterne, samt et større pres ned på bækkenbunden.
  • ​Der sker hormonelle ændringer, der får bækkenets ligamenter til at løsne sig.

Alt dette stiller ret store krav til din krop, der skal omstille sig utrolig meget og tilpasse til de ændringer, der sker. Det kræver en god stærk muskulatur samt god bevægelse af både bækkenet, hofter, lænd og brystryg.

Se mere om bækkenet på video her:

De største risiko faktorer for at udvikle smerter under graviditeten er:

  • ​Tidligere rygsmerter
  • ​Traume, tidligere ulykker, faldulykker og piskesmæld
  • ​Hårdt fysisk arbejde (løft)
  • ​Overvægt
  • ​Inaktivitet
  • ​Alder
  • ​Hypermobilitet (generel forøget bevægelighed i alle led)
  • ​Psykiske udfordringer

​Se og hør mere om træning af bækkenbunden her.

Det er altså mere, hvordan din krop har det inden graviditeten, der spiller ind på om du kommer til at udvikle smerter. De største risikofaktorer for bækkenløsning er tidligere rygsmerter og ulykker, traumer af ryggen. Graviditeten stiller store krav til ryggen, både fordi vægten øges og fordi svajet i ryggen og holdningen ændres. Hvis man i forvejen har en dårlig og svag ryg, vil graviditeten kunne være det, der får bægeret til at flyde over.​​

”Kronisk bækkenløsning”

Jeg støder nogle gange på patienter, der har fået at vide, de har kronisk bækkenløsning, hvilket betyder at de stadig har bækkenløsning lang tid efter en graviditet. Dette bliver brugt i situationer, hvor de smerter, der startede under graviditeten, fortsætter efter.

Der findes dog ikke kronisk bækkenløsning, for efter en graviditet vil niveauet af relaxin falde igen og bækkenet vil ikke være ”løst”. Det betyder ikke, at smerterne ikke kan fortsætte, da de ændringer din krop har gået igennem i graviditeten, måske ikke bare falder på plads af sig selv.

Samtidig kan smerterne under graviditeten gøre, at man bliver mere inaktiv og taber muskelmasse, styrke og stabilitet. Alt dette gør, at din krop ikke er i balance og måske ikke har det samme udgangspunkt, som før graviditeten.

Der kan være mange årsager til, at smerterne fortsætter efter en graviditet. Det kan du læse mere om her

Hvad kan du gøre ved bækkenløsning?

Hvis du oplever store problemer med symptomer på bækkenløsning, vil jeg anbefale du søger hjælp fra en dygtig behandler, der ved hvad bækkenløsning er og hvordan vedkommende bedst kan hjælpe dig.

De hyppigste symptomer kan du læse mere om her

Her handler det om at holde sig i gang med de aktiviteter, man stadig kan, og måske finde nye måder at motionere og træne på, så du kan holde kroppen i gang, uden at forøge smerterne. Samtidig skal din hverdag tilpasses, så du belaster din krop mest optimalt og rigtigt.

Den rigtige behandling vil også kunne hjælpe din krop med bedre at kunne omstille sig til de ændringer, der sker under graviditeten, så du ikke oplever så mange problemer og smerter.

​Læs mere om graviditetsgener og øvelser til bækkenet her

Husk bækkenløsning er ikke farligt - dit bækken falder ikke fra hinanden, men udfordres, fordi der stilles større krav til det under en graviditet.

Se video om hvad du selv kan gøre hvis du har smertefuld bækkenløsning her

​Skrevet af Jens Gram Aarhus Osteopati – Læs mere om Jens her

August 2020

Kejsersnit og bækkensmerter

Af Osteopat Jens Gram

Der er i de fleste tilfælde en årsag til, at man får kejsersnit: Dette er enten for at redde moderen eller barnet ved en besværet fødsel, eller for at undgå komplikationer.

Der er kun små risici ved operationen, men den kan medføre senfølger.

Disse kan være smerter i lænd, balle og/eller bækken, samt følelsen af stramhed af arvævet og underlivssmerter.

Studier:

  • I et indisk studie med 284 kvinder oplevede 33 procent af kvinderne, der havde fået kejsersnit, smerter i lænd og bækken efter fødsel. Kun 8,3 procent, der fødte vaginalt, oplevede smerter. Smerter blev målt ved spørgeskema og provokationstest af lænd og bækken.
  • ​Et norsk studie, hvor der medvirkede 10.400 kvinder, blev der undersøgt for kroniske smerter i bækkenet efter fødsel. Det viste, at der var signifikant større risiko for kroniske bækkensmerter 6 måneder efter fødsel ved kejsersnit i forhold til vaginal fødsel.
  • ​En større engelsk metaanalyse har lavet et langtidsstudie, der viser en forbindelse mellem abdominal kirurgi og kroniske smerter, adhærencer og tarm obstruktion.

Hvad sker der i kroppen efter et kejsersnit?

Alle organer har hinder omkring sig. Hinderne (bindevævet) omkring organer kan sammenlignes med glasruder med væske imellem. De kan ikke trækkes fra hinanden, men ruderne kan glide frem og tilbage og bevæge sig i forhold til hinanden.

Når et kejsersnit foretages, skæres der igennem hud, muskler og bindevævet omkring organer. Dette syes sammen igen, og giver derved nedsat bevægelighed igennem disse lag af væv. Dette kan sammenlignes med, når der opstår et hul i et stykke tøj. Når hullet syes sammen, opstår der en fold eller en hule, som medfører dårligere bevægelighed af bindevævet.

Hvad er arvæv

Arvæv er kollageniseret væv. Det vil sige at det har nedsat mobilitet (reduceret andel af elastin),
er fibrøs og har nedsat vaskularitet (væske).

Det dannes typisk ved f.eks. operation, hvor hinderne bliver uelastiske og glider dårligere mellem hinanden.

Læs eventuelt mere om langvarige konsekvenser af arvæv her: Artikel af Lene Pilegaard, Bækkensmerter.dk

https://sund-forskning.dk/artikler/langvarige-konsekvenser-af-arvaev/

Hvorfor giver dette gener i og omkring bækkenet?

Hinder fra organerne i bækkenet hæfter på skelettet og hinderne fra blæren hæfter på kønsbenet. Bagved sidder livmoderen og endetarmen. Alt sidder sammen i forhold til hinanden og hæfter på skelettet. Livmoderen er spændt ud mellem kønsbenet og korsbenet.

Ved bevægelse bevæger bækkenorganerne sig i takt med bækkenknoglerne og dette sker ved, at hinderne imellem organerne glider mellem hinanden. Det sker for eksempel, når vi går, står, sætter os ned, rejser os op, bøjer os ned eller retter os op.

Arvæv fra et kejsersnit kan derfor medføre nedsat mobilitet ffor bækkenorganerne og hinder og derved også stivhed og nedsat bevægelse af bækkenknoglerne, hvor de hæfter på.

Udover den direkte påvirkning af bækkenet, refererer bækkenorganerne også smerte til dele af vores muskelskeletsystem, hvis der ikke er optimale forhold. Dette kaldes den viscerosomatiske refleks og vil medføre, at lænden kan spænde op.

Se video med forklaring her

Læs mere her

Betyder det at kejsersnit er farligt?

Nej, disse senfølger er på ingen måde farlige, men de kan medføre, at der er noget i kroppen, der ikke fungerer optimalt, hvilket kan medføre smerter. Som beskrevet i starten, får de fleste et kejsersnit af en god årsag, hvor der ville have været større risici ved ikke at få det foretaget.

Den nedsatte bevægelighed af arvævet kan der arbejdes med og kan påvirkes også lang tid efter et kejsersnit, så kroppen og bækkenet kan arbejde mere optimalt igen og med mindre gener.

Hvad gør vi som osteopater?

Hvis man har fået et nyt kunstigt knæ ved en operation, dannes der arvæv efter knæoperation, dette arvæv giver nedsat mobilitet af knæet og derfor laver fysioterapeuter ofte arvævsudstrækning efter en sådan operation, for at opnå en bedre bevægelse.

Vi gør i princippet det samme bare ved at arbejde med hinderne omkring organerne. Vi strækker vævet, og gør hinderne mere bevægelige, så det hele glider bedre imellem hinanden. Derudover ser vi det som en del af en større sammenhæng med resten af kroppen, hvor vi f.eks. arbejder med mobiliteten af de led, der har en nedsat mobilitet og funktion, samt optimerer alle andre systemer i kroppen, der ikke fungerer optimalt.

Hvad kan der gøres, når du har fået et nyt kejsersnit?

  1. ​Kontroller om arret heler pænt (uden for mange folder og huller)
  2. ​Smør med E vitamin creme
  3. ​Massér arret blidt (Efter 2-4 uger)
  4. ​Stræk arvævet, når arret er helet (efter 4-8 uger)

​Hvad kan der gøres ved gammelt arvæv, der giver gener?

Brug udstrækningsøvelserne herunder og kombiner med behandling fra en osteopat. 

Se hvilke øvelse du selv kan gøre her

Skrevet af Jens Gram Aarhus Osteopati – Læs mere om Jens og osteopati her


Hvem er jeg?

Mit navn er Jens Gram, jeg er fysioterapeut og osteopat, derudover interesserer jeg mig for funktionel medicin, hvilket er en måde at forbedre kroppens funktioner med kost og kosttilskud. Jeg er tidligere personlig træner og kostvejleder, inden jeg gik inden for behandler verdenen.

Jeg beskæftiger mig med alt fra sportsskader, til hormonelle problemer, kroniske og tarmproblemer, men jeg er specialiseret især i gener vedrørende bækkenet og kvinders sundhed.

Jeg ser derfor rigtig mange patienter med bækkenproblemer og især kvinder, der har problemer under og efter graviditet, eller smerter fra f.eks. endomitriose og lignende. Jeg underviser på jordemoderskolen i Esbjerg i graviditetssmerter og -gener efter fødsel som f.eks. inkontinens.

Bækkensmerter.dk      |      Spiren 49, 9260 Gistrup      |      E-mail: info@baekkensmerter.dk      |      CVR: 25347730