Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Blog

Juli 2020​

Velkommen til Bækkensmerter.dk’s nye blog.

​Vi vil fremover invitere gæsteskribenter til at skrive på vores blog – det kan være forskelligt indenfor området sundhed, smerter, kost, træning, og ikke mindst problematikker med bækken og hofter.

Hvis du sidder med god viden, du gerne vil dele med andre og ønsker at blive gæsteskribent, er du velkommen til at skrive til mig på info@baekkensmerter.dk.

God læselyst

Lene Pilegaard

Redaktør af hjemmesiden​

November 2020

​Hold dit bækken stabilt med en god balance

Forskningen viser, at dårlig balance kan give dig lænd- og bækkensmerter, især hvis dine ledbånd omkring dit bækken er for løse.

​Skrevet af Camilla Birkebæk

Hvem er jeg?

Jeg hedder Camilla Birkebæk. Som fysisk træner tager jeg udgangspunkt i dig – dit liv, dine mål og dine behov. Jeg skræddersyr programmer, med bevægelser og øvelser, der gør dig stærkere, mere mobil og forebygger smerter, hvad enten, du har 5 minutter til rådighed derhjemme hver dag eller ønsker deciderede træningsprogrammer til fx styrketræning, løb eller cykling. Jeg arbejder ud fra konceptet ’træn for at kunne holde til.. at træne, at arbejde eller at holde til din hverdag’. Jeg arbejder med en lang række forskellige kunder, lige fra Parkinson og Sklerose patienter og klienter med kroniske smerter til løberen, der gerne vil forbedre sin tid på marathon eller en klatrer, der gerne vil til VM. Fælles for dem alle er, at de gerne vil have en krop, der kan præstere på det niveau, de ønsker – en krop i balance. Som diætist kan jeg supplere din træning med vejledning i en kost, der yderligere vil kunne støtte dig i at nå dine mål mod en stærkere og smertefri udgave af dig selv.

Jeg er uddannet master i fitness og træning, professionsbachelor i ernæring og sundhed, coach og diplom i pædagogik. Jeg har efterfølgende bl.a. videreuddannet mig indenfor funktionel neurologi og bevægelsesteori, smerteteori samt motivation og vaneændring.

Hoften er kroppens center

Hofteområdet består af flere knogler, hvor dit bækken er udgangspunktet. Det er hoftebenet og korsbenet, der tilsammen danner dit bækken. Korsbenet er forbundet til din rygsøjle – din lænd, og hoftebenene er forbundet via hofteskålene til dine lårbensknogler. Under gang skal vores ben kunne bevæge sig frem og tilbage, her kan du let se, hvor smidig og bevægelig, du er i dine hofteled. Sacro-illiaca leddet – forkortet S-I leddet, er et led som er sværere at se bevægelsen i. Det er det led, der forbinder de to knogler, hoftebenet og korsbenet.

Leddet holdes bl.a. sammen med ledbånd, der er tynde senestrukturer, og som går fra knogle til knogle. Når vi står normalt eller sidder, er ledbåndene i hele bækkenet som regel løse. Hvis vi til gengæld går eller bærer på noget mens vi står, vil ledbåndene stramme op, fordi vægten presser nedad på korsbenet. Det giver en større stabilitet. Vægten bliver ført videre gennem bækkenet og til benene via vores hofteled. Ledbåndene er altså afgørende for hele underkroppens stabilitet. Hvis den støtte ikke fungerer som den skal, vil det kunne give problemer i bækken, lænd, knæ eller ankler.​

Din hjerne hæmmer dig

Din hjerne er rettet mod én ting, og det er overlevelse. Det betyder, at langt størstedelen af vores sansers funktion er at give hjernen information om, om at alt i kroppen er ok. Oplever hjernen en trussel, vil den reagere med at spænde muskulaturen op. Fungerer dine S-I led ikke som de skal, vil hjernen reagere med at spænde muskler i området. Denne refleks kaldes den arthrokinetiske refleks. Den registrerer ledposition og ledbevægelse. Ikke nok med at hjernen reagerer med at stramme f.eks. din hoftebøjere op som reaktion på, at dine S-I led er dysfunktionelle, så hjernen reagerer også med at hæmme signalerne til musklerne, der er forbundet med leddet, hvilket i dette tilfælde er lår, haser og balder. Fungerer dit S-I led ikke optimalt, vil det betyde, at din kraftudvikling i balden og lår sænkes, samtidig med at din dybe hoftebøjer og dine inderlår spænder op, hvilket gør din gang skæv og kan give dig smerter.

Herudover vil din hjerne reagere kraftigt på en dårlig balance. Udover at du har nedsat aktivering af din kernemuskulatur, vil du med en nedsat balance have større risiko for at falde. En dårlig balance vil derfor aktivere din forskrækkelsesrefleks – en refleks, der spænder al muskulatur op, der bøjer og indadfører dine led. Dvs. du spænder konstant op i hoftebøjere, inderlår og haser samt skulder og nakkemuskulatur. Dette vil ofte gøre, at du ved hurtige, kraftige eller store bevægelser oplever smerter. Denne refleks kan være stærkere på den ene side end den anden.​​

For lidt og for meget mobilitet

Tidligere troede man ikke, at S-I leddet kunne bevæges. Det skal heller ikke kunne bevæge sig meget, men en glidende bevægelse på ca. 2 mm og en rotation på 3 grader er nødvendig under gang. Hvis begge led bliver stive og ubevægelige f.eks. pga. opspændt muskulatur, betyder det, at der er generel nedsat bevægelighed i hofteområdet. Det betyder, at din gang bliver vrikkende. Når et led er stift, betyder det også, at andre led skal kunne bevæge sig mere. Det gør typisk, at lænden kommer på overarbejde og lårbensknoglerne skal kunne flytte sig mere i hofteleddet. Det kan give rygsmerter og knæ-og lyskenproblemer. Ofte bliver forsiden af begge lår for stramme og den nederste del af ryggen for mobil som kompensation for den nedsatte bevægelse over korsbenet.

Leddet kan også have for meget mobilitet. I forbindelse med graviditet og fødsel vil ledbåndene i bækkenet løsne sig som følge af hormonelle forandringer for at sikre lettere passage for barnet. Desværre er det ikke alle, der oplever, at deres ledbånd strammes op igen efter fødslen. Hoften bevæger sig nu op og ned som en model på en catwalk, hvilket i sidste ende giver svage haser, stramme hofte-bøjere og for-lår og svage balder. Det gør, at du overanstrenger nogle muskler, hvilket kan medføre ryg- og bækkensmerter samt knæproblemer.​

Er du skæv og ude af balance?

Hvis du er faldet på den ene hofte og/eller har meget dårligere balance på det ene ben end det andet, vil du have tendens til altid at dreje over det samme ben og dermed risikere overbelastning. Samtidig vil din kernemuskulatur og stabiliserende baldemuskulatur være svækket på den side, hvilket gør, at du spænder op i lænd og hoftebøjer. Du kan dermed komme i den situation, at det ene led bevæger sig for lidt, og der er stramme muskler i området, samtidig med, at det andet led bevæger sig for meget. Situationen kan også opstå, hvis du har tendens til at sidde meget med benene over kors – og altid det samme ben øverst. Det er ofte det led, som har for meget bevægelse, der gør ondt. På det andet strammes din lårmuskel og hoftebøjer op, og det giver dig en ujævn gang, hvor du ikke er i balance. Situationen kan give skæv ryg eller rotation fra lænden og opefter, hvilket kan give dig smerter.

Hvad kan jeg gøre?

Har du mistanke om, at et eller begge dine S-I led er låste, kan du tage til en osteopat eller kiropraktor og få det undersøgt. Et led, der bevæger sig for lidt, vil normalt kunne frigøres ved manipulation. Men situationen vil opstå igen, så længe du ikke ændrer dit bevægelsesmønster eller finder årsagen, og dem kan der være mange af. Først og fremmest bør du teste din balance. Du bør kunne stå på et ben i 15 sekunder uden at miste balancen. Kan du sagtens det, men har stadig en stor forskel i balance mellem den ene og den anden side, kan det også betyde en del. Gentagne ensidige løft og bevægelser kan også give problemer. Bærer du f.eks. ofte dit barn på samme side eller bruger din højre arm meget mere end din venstre, kan det trække dig skæv, hvis du har for mobile ledbånd. Siddestillinger og arbejdsstillinger generelt kan også have en stor betydning.

Træn din balance

Da en god balance er afgørende for din aktivering af din kernemuskulatur og din bækkenstabilitet, er det vigtigt, at du dagligt laver øvelser for at forbedre din balance. Din hjerne opretholder din balance ved hjælp af tre sanser – dit syn, din stillingssans og din såkaldte vestibulærssans. De vestibulære sanseceller sidder i dit indre øre og fungerer som et vaterpas, der registrerer om dit hoved og din krop er i balance. For at træne din balance, bør du derfor dels arbejde med at udfordre din stillingssans ved at stå i en lidt ustabil stilling f.eks. med helt samlede fødder, med den ene fod foran den anden eller på et ben. Du bør også lave bevægelser for dit hoved. Du kan enten kigge op og ned eller dreje hovedet fra side til side. Du kan kombinere de to, så du f.eks. står med det ene ben foran det andet - hæl mod tå - og kigger op og ned. Det er vigtigt, at du udfordrer din balance tilpas, men ikke mister balancen. Er du ved at falde, spænder du op og får ikke noget godt ud ad øvelsen. Du kan godt svaje lidt under bevægelsen, men du må ikke mærke spænding i skuldrene. 

Gode øvelser

Har du for slappe ledbånd, er det vigtigt, du arbejder med at styrke de omkringliggende muskler. Du skal altså arbejde med at træne dine stabiliserende baldemuskler. Det kan du med fordel gøre ved at lave forskellige øvelser på et ben. For eksempel kan du lave step up eller lunges. Lav altid kun bevægelserne i det bevægeudslag og tempo, der gør, at du kan lave dem uden smerter. Er du udfordret på balancen, er det vigtigt, at du støtter til en stol eller et gelænder i disse øvelser, så du kan fokusere på arbejdet med dine muskler. Vær altid meget opmærksom på, at dit knæ følger din fod, og at din fod, dit knæ og din hofte arbejder i en lige linje.​

Mangler du mobilitet kan du forsøge dig med nogle øvelser, der populært kaldes ”pelvic clock” øvelser. Læg dig på ryggen med bøjede ben og fødderne i gulvet og sørg for, at dine hofteben og dit kønsben er parallelle. Forestil dig nu, at du har et ur placeret på dit bækken. Du skal nu bevæge dit bækken i alle retninger udelukkende ved at bruge dine mavemuskler. Undgå at lave en stor bevægelse med dine ben og at bruge baldemusklerne. For at løsne dine S-I led er det især gavnligt at arbejde på tværs – altså kippe bækkenet fra kl. 3 til kl.9, eller arbejde diagonalt og kippe fra kl. 4 – kl. 10 og kl. 2 – kl. 8. Dit bækken skulle gerne kunne bevæges lige frit i alle retninger.

Du kan også forsøge dig med en timeglasbevægelse. Stå med fødderne lige under hoften og rettet lige frem og bevæg dit hofteområde i cirkler ved at flytte bækkenet i en retning og hovedet den modsatte vej. Hovedet er hele tiden i forlængelse af din rygsøjle, og rygsøjlen bør ikke bøjes eller strækkes, men holdes neutral under hele bevægelsen. Lav 5-10 gentagelser hver vej. Du kan også forsøge at lave samme bevægelse med fødderne roteret indad eller udad. Har du nedsat bevægelse i det ene S-I-led kan det også være gavnligt for dig at have den ene fod og hofte roteret indad og den anden udad. Sørg for kun at arbejde i det bevægelsesudslag og med den hastighed, du føler behageligt. Det er vigtigt, at du sørger for at undgå smerte, da dine muskler ellers vil spænde op. Lav kun den eller de udgaver af øvelsen, som virker for dig. 

​Her kan du finde inspiration til øvelserne:

pelvicclock.com - Øvelser

zhealtheducation.com. - Øvelser

Kilder:

Farahnaz Emami 1, Amin Kordi Yoosefinejad 2, Mohsen Razeghi 3, 2018 Correlations between core muscle geometry, pain intensity, functional disability and postural balance in patients with nonspecific mechanical low back pain. Med Eng Phys Oct;60:39-46.

Rubens A. da Silva,Edgar R. Vieira,Karen B. P. Fernandes et al, 2018: People with chronic low back pain have poorer balance than controls in challenging tasks, Disability and Rehabilitation, Volume 40, 2018 - Issue 1

Lunges med vægte. Du bør først tage vægte med i øvelsen, når du føler du har styrke og stabilitet til det.

Juli 2020

Bækkenløsning

​I denne artikel får du forståelse af, hvad bækkenløsning er, og hvordan du kan forholde dig til diagnosen. Samtidig er der en masser myter om bækkenløsning, som jeg vil prøve at afmystificere. 

​Skrevet af Jens Gram, Aarhus Osteopati.

Hvem er jeg?

Mit navn er Jens Gram, jeg er fysioterapeut og osteopat, og derudover interesserer jeg mig for funktionel medicin, hvilket er en måde at forbedre kroppens funktioner med kost og kosttilskud. Jeg er tidligere personlig træner og kostvejleder, inden jeg gik inden for behandler verdenen.

Jeg beskæftiger mig med alt fra sportsskader, til hormonelle problemer, tarmproblemer, og jeg har specialiseret mig i gener vedrørende bækkenet og kvinders sundhed.

Jeg ser derfor rigtig mange patienter med bækkenproblemer og især kvinder, der har problemer under og efter graviditet, eller smerter fra f.eks. endomitriose og lignende. Jeg underviser på jordemoderskolen i Esbjerg i graviditetssmerter og gener efter fødsel, som f.eks. inkontinens.

Hvad er bækkenløsning?

Ordet bækkenløsning hentyder til den løsning, der sker af ligamenterne (ledbånd) under graviditeten, dog er det ikke en direkte diagnose, hvor man kan måle, der er noget galt, men mere et smertesyndrom (altså et term), man bruger til gravide, der har ondt under graviditeten. Selve diagnosen siger ikke noget om, hvorfor du har ondt og betyder ikke, der er noget galt med dit bækken.

Læs mere om bækkenløsning her

Se video om bækkenløsning her

Forklaring på bækkenrelaterede smerter

​Bækkenets led er primært holdt og stabiliseret af ledbånd. Vi har ikke nogen direkte lednære muskler til at stabilisere leddet, som mange andre led i kroppen har. Årsagen til dette er, at bækkenet skal kunne udvide sig for at gøre en graviditet og fødsel muligt, og det kan det fordi særlige hormoner i kroppen har indflydelse på, hvor elastiske ledbånd skal være.

​Under graviditeten stiger mængden af disse hormoner; det er især relaxin, men også lidt progesteron. Relaxin topper allerede i uge 14, hvor bækkenets ledbånd derfor bliver mere elastiske (løsere) for at bækkenet kan udvide sig til fosteret i livmoderen,  samt for at give plads til selve fødslen.

Dette sker og skal ske ved alle kvinder og er en hel naturlig tilstand - dog er der en del kvinder, der oplever smerter.

  • 50 % oplever lettere ryggener
  • 20 % oplever smerter ved normale hverdags gøremål
  • ​5 % oplever det vi kalder bækkenløsning - som hentyder til smerter, fordi bækkenet har løsnet sig.

For at få diagnosen bækkenløsning, skal man opleve smerter i alle bækkenets led, da alle ledbåndene vil være ”løse” - altså smerter i både kønsben og begge SI-led (sacroilicaled).

Der er ikke evidens for at hormoner og løsheden i bækkenet, er det der i sig selv gør, at man har smerter: Ingen studier har entydigt kunne vise, at de kvinder, der har øget relaxin under graviditeten, er dem der primært oplever tendens til øgede smerter.

Faktisk er løsningen af bækkenligamenterne en normal proces, der sker for alle kvinder og skal ske for alle kvinder for at klargøre kroppen til fødsel.​

Hvem rammes af smertefuld bækkenløsning og hvad er risikofaktorerne?

​Under graviditeten sker der store ændringer i kroppen.

  • ​Holdningen ændrer sig for at kompensere for den øgede vægt og størrelse af maven fortil. Dette gør at svajet i lænden bliver øget og rundingen i brystryggen bliver større.
  • ​Vægten ændrer sig og kroppen skal bære rundt på ekstra kilo.
  • ​Livmoderen udvider sig, dette giver et øget stræk på ligamenterne, samt et større pres ned på bækkenbunden.
  • ​Der sker hormonelle ændringer, der får bækkenets ligamenter til at løsne sig.

Alt dette stiller ret store krav til din krop, der skal omstille sig utrolig meget og tilpasse til de ændringer, der sker. Det kræver en god stærk muskulatur samt god bevægelse af både bækkenet, hofter, lænd og brystryg.

Se mere om bækkenet på video her:

De største risiko faktorer for at udvikle smerter under graviditeten er:

  • ​Tidligere rygsmerter
  • ​Traume, tidligere ulykker, faldulykker og piskesmæld
  • ​Hårdt fysisk arbejde (løft)
  • ​Overvægt
  • ​Inaktivitet
  • ​Alder
  • ​Hypermobilitet (generel forøget bevægelighed i alle led)
  • ​Psykiske udfordringer

​Se og hør mere om træning af bækkenbunden her.

Det er altså mere, hvordan din krop har det inden graviditeten, der spiller ind på om du kommer til at udvikle smerter. De største risikofaktorer for bækkenløsning er tidligere rygsmerter og ulykker, traumer af ryggen. Graviditeten stiller store krav til ryggen, både fordi vægten øges og fordi svajet i ryggen og holdningen ændres. Hvis man i forvejen har en dårlig og svag ryg, vil graviditeten kunne være det, der får bægeret til at flyde over.​​

”Kronisk bækkenløsning”

Jeg støder nogle gange på patienter, der har fået at vide, de har kronisk bækkenløsning, hvilket betyder at de stadig har bækkenløsning lang tid efter en graviditet. Dette bliver brugt i situationer, hvor de smerter, der startede under graviditeten, fortsætter efter.

Der findes dog ikke kronisk bækkenløsning, for efter en graviditet vil niveauet af relaxin falde igen og bækkenet vil ikke være ”løst”. Det betyder ikke, at smerterne ikke kan fortsætte, da de ændringer din krop har gået igennem i graviditeten, måske ikke bare falder på plads af sig selv.

Samtidig kan smerterne under graviditeten gøre, at man bliver mere inaktiv og taber muskelmasse, styrke og stabilitet. Alt dette gør, at din krop ikke er i balance og måske ikke har det samme udgangspunkt, som før graviditeten.

Der kan være mange årsager til, at smerterne fortsætter efter en graviditet. Det kan du læse mere om her

Hvad kan du gøre ved bækkenløsning?

Hvis du oplever store problemer med symptomer på bækkenløsning, vil jeg anbefale du søger hjælp fra en dygtig behandler, der ved hvad bækkenløsning er og hvordan vedkommende bedst kan hjælpe dig.

De hyppigste symptomer kan du læse mere om her

Her handler det om at holde sig i gang med de aktiviteter, man stadig kan, og måske finde nye måder at motionere og træne på, så du kan holde kroppen i gang, uden at forøge smerterne. Samtidig skal din hverdag tilpasses, så du belaster din krop mest optimalt og rigtigt.

Den rigtige behandling vil også kunne hjælpe din krop med bedre at kunne omstille sig til de ændringer, der sker under graviditeten, så du ikke oplever så mange problemer og smerter.

​Læs mere om graviditetsgener og øvelser til bækkenet her

Husk bækkenløsning er ikke farligt - dit bækken falder ikke fra hinanden, men udfordres, fordi der stilles større krav til det under en graviditet.

Se video om hvad du selv kan gøre hvis du har smertefuld bækkenløsning her

​Skrevet af Jens Gram Aarhus Osteopati – Læs mere om Jens her

August 2020

Kejsersnit og bækkensmerter

Af Osteopat Jens Gram

Der er i de fleste tilfælde en årsag til, at man får kejsersnit: Dette er enten for at redde moderen eller barnet ved en besværet fødsel, eller for at undgå komplikationer.

Der er kun små risici ved operationen, men den kan medføre senfølger.

Disse kan være smerter i lænd, balle og/eller bækken, samt følelsen af stramhed af arvævet og underlivssmerter.

Studier:

  • I et indisk studie med 284 kvinder oplevede 33 procent af kvinderne, der havde fået kejsersnit, smerter i lænd og bækken efter fødsel. Kun 8,3 procent, der fødte vaginalt, oplevede smerter. Smerter blev målt ved spørgeskema og provokationstest af lænd og bækken.
  • ​Et norsk studie, hvor der medvirkede 10.400 kvinder, blev der undersøgt for kroniske smerter i bækkenet efter fødsel. Det viste, at der var signifikant større risiko for kroniske bækkensmerter 6 måneder efter fødsel ved kejsersnit i forhold til vaginal fødsel.
  • ​En større engelsk metaanalyse har lavet et langtidsstudie, der viser en forbindelse mellem abdominal kirurgi og kroniske smerter, adhærencer og tarm obstruktion.

Hvad sker der i kroppen efter et kejsersnit?

Alle organer har hinder omkring sig. Hinderne (bindevævet) omkring organer kan sammenlignes med glasruder med væske imellem. De kan ikke trækkes fra hinanden, men ruderne kan glide frem og tilbage og bevæge sig i forhold til hinanden.

Når et kejsersnit foretages, skæres der igennem hud, muskler og bindevævet omkring organer. Dette syes sammen igen, og giver derved nedsat bevægelighed igennem disse lag af væv. Dette kan sammenlignes med, når der opstår et hul i et stykke tøj. Når hullet syes sammen, opstår der en fold eller en hule, som medfører dårligere bevægelighed af bindevævet.

Hvad er arvæv

Arvæv er kollageniseret væv. Det vil sige at det har nedsat mobilitet (reduceret andel af elastin),
er fibrøs og har nedsat vaskularitet (væske).

Det dannes typisk ved f.eks. operation, hvor hinderne bliver uelastiske og glider dårligere mellem hinanden.

Læs eventuelt mere om langvarige konsekvenser af arvæv her: Artikel af Lene Pilegaard, Bækkensmerter.dk

https://sund-forskning.dk/artikler/langvarige-konsekvenser-af-arvaev/

Hvorfor giver dette gener i og omkring bækkenet?

Hinder fra organerne i bækkenet hæfter på skelettet og hinderne fra blæren hæfter på kønsbenet. Bagved sidder livmoderen og endetarmen. Alt sidder sammen i forhold til hinanden og hæfter på skelettet. Livmoderen er spændt ud mellem kønsbenet og korsbenet.

Ved bevægelse bevæger bækkenorganerne sig i takt med bækkenknoglerne og dette sker ved, at hinderne imellem organerne glider mellem hinanden. Det sker for eksempel, når vi går, står, sætter os ned, rejser os op, bøjer os ned eller retter os op.

Arvæv fra et kejsersnit kan derfor medføre nedsat mobilitet ffor bækkenorganerne og hinder og derved også stivhed og nedsat bevægelse af bækkenknoglerne, hvor de hæfter på.

Udover den direkte påvirkning af bækkenet, refererer bækkenorganerne også smerte til dele af vores muskelskeletsystem, hvis der ikke er optimale forhold. Dette kaldes den viscerosomatiske refleks og vil medføre, at lænden kan spænde op.

Se video med forklaring her

Læs mere her

Betyder det at kejsersnit er farligt?

Nej, disse senfølger er på ingen måde farlige, men de kan medføre, at der er noget i kroppen, der ikke fungerer optimalt, hvilket kan medføre smerter. Som beskrevet i starten, får de fleste et kejsersnit af en god årsag, hvor der ville have været større risici ved ikke at få det foretaget.

Den nedsatte bevægelighed af arvævet kan der arbejdes med og kan påvirkes også lang tid efter et kejsersnit, så kroppen og bækkenet kan arbejde mere optimalt igen og med mindre gener.

Hvad gør vi som osteopater?

Hvis man har fået et nyt kunstigt knæ ved en operation, dannes der arvæv efter knæoperation, dette arvæv giver nedsat mobilitet af knæet og derfor laver fysioterapeuter ofte arvævsudstrækning efter en sådan operation, for at opnå en bedre bevægelse.

Vi gør i princippet det samme bare ved at arbejde med hinderne omkring organerne. Vi strækker vævet, og gør hinderne mere bevægelige, så det hele glider bedre imellem hinanden. Derudover ser vi det som en del af en større sammenhæng med resten af kroppen, hvor vi f.eks. arbejder med mobiliteten af de led, der har en nedsat mobilitet og funktion, samt optimerer alle andre systemer i kroppen, der ikke fungerer optimalt.

Hvad kan der gøres, når du har fået et nyt kejsersnit?

  1. ​Kontroller om arret heler pænt (uden for mange folder og huller)
  2. ​Smør med E vitamin creme
  3. ​Massér arret blidt (Efter 2-4 uger)
  4. ​Stræk arvævet, når arret er helet (efter 4-8 uger)

​Hvad kan der gøres ved gammelt arvæv, der giver gener?

Brug udstrækningsøvelserne herunder og kombiner med behandling fra en osteopat. 

Se hvilke øvelse du selv kan gøre her

Skrevet af Jens Gram Aarhus Osteopati – Læs mere om Jens og osteopati her


Hvem er jeg?

Mit navn er Jens Gram, jeg er fysioterapeut og osteopat, derudover interesserer jeg mig for funktionel medicin, hvilket er en måde at forbedre kroppens funktioner med kost og kosttilskud. Jeg er tidligere personlig træner og kostvejleder, inden jeg gik inden for behandler verdenen.

Jeg beskæftiger mig med alt fra sportsskader, til hormonelle problemer, kroniske og tarmproblemer, men jeg er specialiseret især i gener vedrørende bækkenet og kvinders sundhed.

Jeg ser derfor rigtig mange patienter med bækkenproblemer og især kvinder, der har problemer under og efter graviditet, eller smerter fra f.eks. endomitriose og lignende. Jeg underviser på jordemoderskolen i Esbjerg i graviditetssmerter og -gener efter fødsel som f.eks. inkontinens.

Bækkensmerter.dk      |      Spiren 49, 9260 Gistrup      |      E-mail: info@baekkensmerter.dk      |      CVR: 25347730